top of page

Vigtigt at vide:

Prøvetimer

Prøvetimer koster 1/4 af månedsprisen på det hold man vil prøve - og betales via mobilepay 79790.

Prøvetimen bookes ved at sende en mail til admin@ensembleballet.dk - med navn på elev, mobilnummer, og hvilket hold man ønsker at prøve. Husk at skrive om det er i Roskilde eller Ringsted, du ønsker en prøvetime.

​

​

Betaling

Der bliver automatisk trukket d. 24. i hver måned.

Vi kører ikke med binding, og man kan melde sig ud fra måned til måned - dog skal dette ske inden 10 dage før den 20. måneden efter, ellers betaler man også for denne.

En gang om året bliver der opkrævet et administrationsgebyr på 80 kroner via mobilepay - det sker i slut juni, for alle der har været meldt til i starten af denne måned.

​

Tøj

Det er vigtigt, at du føler dig komfortabel i dit tøj og at du kan bevæge dig i det. Til elever med langt hår, er det vigtigt at du har samlet håret, så du ikke får det i øjnene når du drejer rundt.

I forhold til fodtøj, kan man fint danse i sokker, så længe de sidder nogenlunde til (ikke store tennissokker). Ingen gymnastiksko med gummisål, da man kan sidde for fast i gulvet, og kan få vrid i knæet.​

Hvis man vil have det helt rigtige udstyr med det samme, hvilket vil give de bedste forudsætninger, så anbefaler vi:

Piger/damer: lyse tricot, en balletdragt (evt. med et lille skørt), og bløde balletsko (for de ældre med split-sål). 

Drenge/mænd: hel-tricot, en t-shirt og bløde balletsko (igen for de ældre med split-sål).

​​

Børnehold

Forældre er velkomne til at overvære undervisningen de første par gange barnet er til ballet, og derefter den sidste undervisingsdag hver måned. De første par gange må man forvente, at børnene lige skal vænne sig til den nye situation og kan løbe lidt frem og tilbage. Det er helt normalt. Forældrene må hjælpe til, og trøste/opmuntre, og efter et par gange, skal eleven være nogenlunde selvhjulpen. For nogen tager det længere tid end for andre - det er ok.


Efter den første måneds tid, bliver vi lidt mere OBS på, at man ikke "shopper" trin - dvs. at man er med til hele undervisningen, og ikke kun de sjove øvelser. Vi tager det stille og roligt, men det er en læringsproces og en del af at lære at gå til dans.

Når man fylder ti, har man mulighed for at begynde på tåspidsundervisning.

​

Ungdoms- & voksenhold

Tag dit normale træningstøj på. Det vigtigste er, at du kan bevæge dig ubesværet, og har det godt i det. Sokker er fine, så længe de sidder godt til på fødderne.

​

Når man har trænet et stykke tid, så anbefaler vi, at man investerer i de rigtige sko. Det gør visse trin nemmere, fordi man står bedre fast, uden at stå for fast, som man ville gøre hvis man har gymnastiksko med gummisål. 

Hvis du vælger at investere i rigtige balletsko, så anbefaler vi split-sål. Vi vil selvfølgelig altid gerne hjælpe med at guide dig til det helt rigtige udstyr.

​

Fotografering og online medier

Vi er meget påpasselige med fotografering og filmning af vores elever.

Til træningen sker dette kun med tilladelse fra eleven selv og evt. en værge.

Dog skal man være klar på, at der bliver taget billeder og optaget videoer til vores forestillinger og større arrangementer. Disse forbeholder vi os ret til at bruge i PR øjemed. Dette bliver selvfølgelig gjort med al respekt for eleven og hvis det drejer sig om portræt af én elev, vil denne altid blive spurgt først.

​

​

bottom of page